Web-shop
Forside  |  Virksomhedsprofil  |  Miljø  |  Systemløsninger  |  Jobs  |  Kontakt


Systemløsninger

Århus Sygehus


Århus Sygehus er det første sygehus med 3D-visualisering i medicinsk uddannelse

Aarhus-Sygehus_system.jpg

Et stort og yderst spændende projekt begynder når Stråleterapiuddannelsen på Århus Sygehus 1.marts 2007 starter i et helt nyt topmoderne læringscenter, hvor 3-dimensional præsentation og specialudviklet software giver helt nye muligheder, idet genstandene her fremtræder med dybdevirkning (3D-effekt).

”I første omgang skal 3D-præsentationen anvendes til uddannelse i tilrettelæggelse og udførelse
af strålebehandling på Onkologisk afdeling”, fortæller Annette Bøjen, uddannelsesleder, Stråleterapiuddannelsen, Onkologisk Afdeling, Århus Sygehus.

Hidtil har man brugt afdelingens behandlingsapparater til uddannelse på tider i døgnet, hvor det generede mindst muligt i patientbehandlingen, som f.eks. aften og sen eftermiddag.
”En vigtig del af uddannelsen er visualisering af hvordan strålerne rammer behandlingsområdet
i patienten. Dette blev tidligere visualiseret med plancher, men den nye 3-dimensionale
visualisering giver helt nye muligheder for forbedring af uddannelsen. Samtidig frigør det tid ved behandlings-apparaterne til patientbehandling, hvilket er et vigtigt aspekt”, slutter Annette Bøjen.

Det tredimensionelle læringsrum er etableret i samarbejde med Department of Computer
Science at the University in Hull, UK, som har udviklet softwaren. Læringscenteret er finansieret
for midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til produktivitetsfremmende om-
lægninger i kræftbehandlingen.

AVC, Audio-Visuelt Centrum A/S i Horsens har leveret og implementeret 3D-løsningen, der
består af to lysstærke circular polariserede projektorer med høj grafisk opløsning. 3D-billedet
vises på en stor bagprojektionsskærm, der går helt fra loft til gulv i undervisningslokalet.
3D-effekten matches perfekt med polariserede briller, som bæres under præsentationen.

 

AUDIOVISUELT CENTRUM A/S • HORSENS 7562 4577 • KØBENHAVN 4362 4777 • ODENSE 7562 4577
Sammen skaber vi resultater