Web-shop
Forside  |  Virksomhedsprofil  |  Miljø  |  Systemløsninger  |  Jobs  |  Kontakt


Systemløsninger

Konferencelokaler hos IBM Service Delivery Center A/S


leclille_270.jpg

IBM Service Delivery Center Denmark A/S, som er en af Danmarks største totalleverandører af IT-ydelser, har fået indrettet nye konferencelokaler (2 sammen-hængende rum adskilt af foldevæg) og AVC udvik-lede i tæt samarbejde med 
IBM Service Delivery Center Denmark's egne repræsentanter AV-løsningen til de flotte, nye lokaler.

Det er her i sjælden grad lykkedes at integrere en stor mængde avanceret præsentationsudstyr uden i nævneværdig grad at gå på kompromis med rummenes arkitektoniske og æstetiske kvaliteter.


Godt gemt af vejen bag de gedigne birketræslåger finder vi udstyrsracks, stationær computer samt surround sound-systemets fronthøjttalere og sub-woofer.
Lærredet, som anvendes til projicering fra EPSON projektoren samt konventionel OHP er normalt helt skjult i loft og rulles først ned, når funktioner, hvori det indgår, aktiveres. På grund af dette DA-LITE lærreds helt specielle motorophæng foregår op- og nedrulning næsten lydløst.

Inden en undervisnings- eller konferencesession ilægges således blot medie i aktuelle apparater (videorecorder, DVD, CD eller MiniDisc) - lågen lukkes og al betjening af apparaterne foregår nu via AMX-touch-panelet, på hvilket man med et enkelt tryk aktiverer og overtager styring af alle apparater og funktioner, som indgår i den ønskede præsen-
tationsseance.

Udover fuldt 5-kanals surround-system med højttalere fra Martin Audio forefindes separat lydanlæg for gengivelse af mikrofonlyd.
Via fuldautomatisk IRP-lydmixer og 31-bånds equalizer for tilpasning til rumakustik sørger Altec Lansing loftshøjttalere for jævn fordeling af lyd fra 2 trådløse UHF-mikrofonsæt og talerstolsmikrofon fra Beyerdynamic.

lecstor_270.jpg

Afhængigt af den aktuelle rumdeling (åben eller lukket foldevæg) foretages automatisk valg af surround- og loftshøjttalere ved hjælp af indbyggede sensorer, ligesom al lysstyring i begge lokaler automatisk overtages af AMX-controlleren, når foldedøren åbnes.

AUDIOVISUELT CENTRUM A/S • HORSENS 7562 4577 • KØBENHAVN 4362 4777 • ODENSE 7562 4577
Sammen skaber vi resultater