Den succesrige metalforarbejdningsvirksomhed Unimerco i Sunds kunne i juni 1999 tage et splinternyt, 450 m2 stort auditorium i brug til firmaets omfattende undervisningsaktiviteter. Materialevalg og udførelse i det imponerende byggeri er altsammen præget af en usædvanlig høj grad af kvalitet og elegance, så også her blev AVC valgt til at sætte den audio-visuelle krone på værket.
Den billedmæssige side af sagen varetages overlegent af den ekstremt lysstærke EPSON oprojektor, som fra sin plads i det separate teknikrum, projicerer videobilleder eller computerskærmbillede i XGA-opløsning på et 500 x 375 cm filmlærred udspændt på metalramme. Den store filmskærm er i sig selv en raffineret sag, idet den - når den ikke er i brug - er helt skjult i et hulrum i den tilstødende væg, hvorfra den sagte glider frem, når der "kaldes" på den.
Kernen i auditoriets mikrofonanlæg er automatmixeren IRP AM3080, som via surround-anlæggets centerforstærker og Altec Lansing equalizer sørger for brillant talelyd i 2 stk. Martin Audio EM26 kompakthøjttalere, monteret som centralt cluster. Til mikrofonanlægget hører 3 sæt beyerdynamic)))) U 500 trådløse UHF-mikrofonsæt, som her forefindes både som clipsmikrofon og i håndholdt version. Endvidere er et eksemplar af den elegante svanehalsmikrofon SHM20 fastmonteret på talerstol i stødabsorberende ophæng.
En Yamaha DSP-A1092 surround-processor/ forstærker sørger for indgangsvalg og forstærkning af signaler fra henholdsvis CD-player, DAT-recorder og videorecorder, og stereolyden gengives af 2 stk. EM56 fuldtonehøjttalere ligeledes fra det anerkendte britiske Martin Audio. Installationen er forberedt for fuld udbygning til surround-lyd.
Auditoriet er - som en selvfølge i sin klasse - udstyret med den avancerede rumstyrings-controller fra AMX. Ved hjælp af en en computerstyret centralenhed kan underviseren via en 5" touch-skærm fra sin plads betjene alle lokalets vitale funktioner. Mørklægning, lysdæmpning, styring af lærred, storskærmsprojektor, CD, DAT og videorecorder m.v. foregår altsammen via selvforklarende menuer på touch-skærmen.
AUDIO•VISUELT CENTRUM A/S • HORSENS 7562 4577 • KØBENHAVN 4362 4777 • ODENSE 7562 4577